LOG IND    SITEMAP   PRINT   KONTAKT

Kære medlemmer

 

Sydbanen har nu været åben for spil i 52 dage, og der er i dette tidsrum spillet rigtig mange golfrunder. Banen, og dermed greenkeeperne, har fået ros fra mange sider og tak for det. Der arbejdes konstant for at opnå bedst mulig spillekvalitet, og vi ved, at langt de fleste spillere arbejder med.

Det ser stadig ud som om hovedparten af spillere følger vores opfordring om at være hulansvarlig, men det kan gøres endnu bedre. Vær sikker på du aldrig efterlader en green med uoprettede nedslagsmærker, aldrig efterlader en opslået tørv uden at lægge den på plads, samt husker at rydde op på tee stedet.

I synes måske, der er for meget formynderi over dette indlæg, men det drejer sig jo også om økonomi. Jo mere vi alle passer på banen, jo større chancer er der for, at vi undgår varige skader og sygdomme, og dermed reducerer brugen af pesticider, kvælstof og græsfrø, og det fylder pænt i budgettet.

Nå, nok om det for denne gang.

Placeringen af det nye tee sted på hul 10 kan for langtslående superoptimister indbyde til, at man i sit udslag forsøger sig med DRIVEREN. Dette kan medføre at bolden går out of bounds, lost ball, lander i rough eller værst af alt, rammer en spiller på 18. Tee.

Personligt mener vi det er en forkert måde at spille hullet på, men det er altså også decideret farligt. Foreløbig etablerer vi mere rough i området mellem 10. Green og området 18. Teested/ 8. Green. Vi håber ikke det igen bliver nødvendigt at lave out of bounds mellem 10 og 18. Det har jo den bagside, at et slice fra 10. Fairway risikerer at være OB, og det mener vi er for hård en straf.

Såfremt etableringen af rough området ikke virker efter hensigten, vil vi ikke tøve med at iværksætte tiltag, som gør det umuligt at slå efter 10. Green.

Der er jo altid delte meninger om stort set hvad som helst. Vi har opstammet et par træer til højre for 10. Tee sted, så man bedre kan se 18. Green fra terrassen, men nogle mener der skal fjernes endnu mere.

Når vi ikke har opstammet mere, er det både fordi vi synes bøgetræerne er flotte, men også fordi vi synes spilleren på 10. Tee sted skal have så meget ro som muligt.

Det var alt for denne gang, vi håber alle får en dejlig golfsæson.

 

HUSK:

Pas på Greenkeeperne

Pas på hinanden

Pas på banen

 

Med venlig hilsen

Baneudvalget

Ole Steen Therkildsen

Baneudvalgsformand

Belægningsteknik ApSAdvodan - KøgeFinn L. & Davidsen A/SBeierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
GOLFBOX
Brugernavn
Password
[Hjælp] [Log ind]
SENESTE NYT
30-01-2012
Det mobile medie - er du klar?
17-01-2012
Fastelavnsgolf for ungdommen
NYHEDSBREV
E-mail
Navn
[Tilmeld]  [Afmeld]