.jpg) .jpg)
Køge spillede lørdag mod Asserbo på deres bane i flot solskin. Formiddagens foursomes så længe ud til at blive en til hver, men 2. foursome blev spændende og endte med en delt på de sidste putts.
I singles så det i starten pludselig sort ud for Køge, da 4. singlen på 6. hul hul opdagede et ekstra 9-jern i baggen og straks måtte justere stillingen med 2 huller til 3 ned. Jernet var fejlplaceret efter den spændende afslutning på formiddagens foursome. Ærgerligt, men det var som om det virkede inspirerende, for allerede efter 7. hul var stillingen kun 1 ned og matchen endte med Køge sejr 2/0. Første singlen gik ligeledes til Køge og med 2. singlen til Asserbo var stillingen så 5-5, da 3. singlen kom ned ad par 5 18. hul med tiltagende nervepres - begge lå i 4 slag ved pinden hhv. 1,5 meter uphill og 75 cm sidehill med break - Asserbos Mette Brandt holede den længste og så blev de 75 cm pludselig meget længere og bolden gik via kanten udenom. Asserbo vandt således kampen med 7-5.
På Simons bane spilledes de nye 9 spændende huller efterfulgt af de gamle bagni. Foursomes blev delt som i matchen tre uger tidligere i Køge, blot havde Simons byttet om, så det var ikke de samme spillere der mødtes. I singlerne så det igen ud til at 1. og 4. singles var komfortabelt op til Køge ved turnen, mens 2. og 3. singlerne havde solid føring til Simons. Pludselig vendte heldet i 3. singlen som blev udlignet efter 14. hul, så optimismen vendte tilbage. Men knap var det sagt, før 1. singlen også vendte og blev udlignet efter 13. hul. 2. og 4. singlerne var færdigspillet med en til hver, og 3. singlen sled en sejr hvem til Køge på 17. green. Det kunne Christina Kuld og Caroline Rasmussen betragte fra fairwayen på 17. hul med stillingen all square, så inspirationen kom til Christina, som sendte andet slag på green til et eagle putt, som hun dog ikke nåede at putte, da Caroline havde haft lidt modgang i rough. Køge vandt dermed matchen med cifrene 8-4 og tændte for optimismen inden sidste runde i august - det bliver spændende!
Stillingen i Øst puljen er efter 4 kampe således:
Hillerød 4-0-0 8 point
Køge 2-0-2 4 point
Simons 1-0-3 2 point
Asserbo 1-0-3 2 point
De to bedste hold går til medaljespillet i Skjoldenæsholm 12.-13.
september 2009. Dårligste hold rykker ned i 1. division.
|