Velkommen til Køge Golf Klub

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev maj 2022

Kære alle

Månedsafslutning i maj

Der er månedsafslutning i Dameklubben tirsdag den 31. maj. Der er deadline for tilmelding onsdag den 25. maj, kl. 23.00. Det koster 155 kroner at deltage. Beløbet betales til Bodil på MobilPay 2096 0340.

Og vi skal prøve noget nyt den dag. Vi skal spille holdturnering med rød bold. Nærmere instrukser herom på dagen.

Se opslaget på hjemmesiden eller i omklædningen.

  • GOLFSHOPPEN ER SPONSER DEN DAG.

Turneringsplanen

Der er et par ændringer i turneringsplanen, derfor få I en ny udgave. Ændringerne er markeret med rødt.

Facebook

Husk - hvis I har lyst - er det stadig muligt at tilmelde jer Dameklubbens Facebook-side. Giv Bente besked på 4244 0910 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Det var alt for nu.

Mange venlige hilsner

Udvalget

 

Nyhedsbrev april 2022

Så står sæsonen lige for døren, og venter på at komme i gang. Det betyder, at tilmelding til månedsafslutningen den 26. april er åben. Se vedhæftede opslag.

Det bliver også den dag, hvor vi skal smage maden fra vores nye restauratør Køge Spiseklub og ikke mindst spise i helt nye omgivelser.

Mange af jer deltog i vores Infomøde den 22. marts i Ravnsborghallen. Alle var stort set tilfredse med turneringsplanen for sæsonen, men der var dog et par bemærkninger fra de sene damer.

De vil meget gerne have en senere start til vores afslutninger. Det er jo et dilemma. For de fleste af os ønsker at starte kl. 13.00 og få ønsker start senere. For at imødekomme de få, har vi rykket starttidspunktet på månedsafslutningen den 26. juli til kl. 14.30.

Et andet ønske på Infomødet var, at der blev oprettet en Facebook-gruppe for Dameklubben. Det er nu sket – Køge Golfklub - Dameklubben. Nogle af jer, som har betalt/tilmeldt, har modtaget en invitation via e-mail fra Bente med et link, som I meget gerne må acceptere, så I er med i gruppen. Bente følger løbende op.

Vi håber, at dette kan være med til at skabe en god platform, hvor vi kan komme i kontakt med hinanden via Messenger, så vi ikke kommer på kant med GDPR-loven. Og selvfølgelig er alle velkomne til at lægge historier op. Siden skal dog ikke bruges til eventuelle nye forslag til Dameklubben. Dem vil vi meget gerne have på en særskilt mail.

Der vil dog stadig blive udsendt en deltagerliste i løbet af april, men denne vil kun indeholde navn og medlemsnummer. Flere oplysninger må der ikke sendes ud ifølge Registerloven.

Hvis du ikke allerede har været inde på Dameklubbens billedgalleri, så prøv det nu.

Håber vi får en dejlig sæson.

Mange venlige hilsner

Udvalget for Dameklubben

PS! Vi har netop fået at vide, at Dameklubben har 50-års fødselsdag i år. Det må fejres. Nærmere herom senere.

Allan Folmer web

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.