• Efterårstilbud til nye medlemmer!

    Bliv medlem nu, og få resten af sæson 2024 og hele sæson 2025 med i prisen! Pris kun kr. 5500,-

    Læs mere

  • Stort tillykke til elitepigerne!

    En flot sølvmedalje til Køge elitedamer

    Læs mere

  • 1
  • 2
  • 3

Referat af ølkasse-mødet den 29. maj

Årets første ølkasse-møde løb af stablen onsdag den 29. maj. Fra bestyrelsen deltog Kennet Skov-Casper og formand Michael Laugesen. Derudover deltog 8 af klubbens medlemmer.

Der blev budt velkommen og fortalt kort om baggrunden og formålet med ølkasse-møderne; nemlig at få input direkte fra medlemmerne og høre, hvad der rører sig her og nu. Der var en god debat om tingene og alle kunne tage noget med hjem fra mødet bagefter.

Se de forskellige indlæg og svar herunder

  • Et medlem ønskede en ensartet referatskabelon af ølkasse-møderne:
    Vi prøver at lave referaterne, så de fremadrettet bliver så ensartede som muligt.

  • Der blev talt om restaurant Køge Spiseklub og hvordan den bliver oplevet af medlemmerne ift. prissætning, service mm.:
    Bestyrelsen lovede at kigge på de nævnte udfordringer.

  • Automaterne med kolde og varme drikke i cafeen er mange gange tomme og systemet er svært at finde ud af:
    Det er Køge Spiseklub, som har ansvaret for automaterne, og de har haft lidt udfordringer med chipsystemet, som  registrerer hvornår en vare fjernes fra køleskabet. Det er nu på plads igen og automaterne er fyldt op.

  • Prislejet for klub-i-klubber månedsafslutning er for dyrt:
    Det er klub-i-klubberne selv dvs. Dameklub, Herreklub og Oldtimers, der forhandler priser med restauranten på de enkelte arrangementer. Hvis der er spørgsmål/klager over priserne, så skal disse tages med denne enkelte klub-i-klub.

  • Affaldshåndtering i restaurantens afrydningshjørne:
    Der mangler pt. en enkelt del, for at vi kan åbne op for affaldssortering i restauranten. Vi håber, den snart kommer hjem.

  • Hvorfor er der ikke mere sortering af affaldet i klubhus og på baneanlæg?
    Den sortering vi bruger, er det som er aftalt med klubbens renovationsselskab.

  • Et forslag fra et medlem var omdeling af hundeposer til affald på banen evt. med Køge Golf Klubs logo på. Baneservice kan fx have poserne med ud, når de kører og/eller de kan udleveres i receptionen:
    Det er en god idé! Det undersøger vi nærmere.

  • Et medlem spørger til banetoilettet på Nordbanen. Hvad mangler? Og hvad er tidshorisonten?
    Der mangler gravearbejde for at der kan tilsluttes vand til toilettet. Det er greenkeeperne, der skal forestå gravearbejdet og pt. prioriteres banen, hvilket vi alle er glade for, da græsset jo vokser hver dag 😊 Banetoilettet forventes at blive klart til efteråret.

  • Hvad går Trekløverturneringens matchfee til? Kunne der være lidt forplejning mellem 9 og 10?
    Tilmeldingsgebyret dækker bl.a. at både Syd- og Nordbanen er lukket en helt dag dvs. manglende greenfee indtægt. Indtil videre har man skønnet, at det var ikke nødvendigt med forplejning, men det vil Turneringsudvalget kigge på ift. næste års Trekløverturnering.

  • Præmier til klubturneringerne er ikke gode. Det er ofte forkerte størrelser og/eller ting der ikke kan byttes.
    Med sponsorgaver er der en risiko for, at ikke alle spillere syntes, det er en fed præmie at få. Men vi vil prøve at revurdere præmiestrategien ift. sæson 2025.

  • Der er en ny hjemmeside på vej. Hvorfor skal vi have ny hjemmeside og hvad koster den?
    Beslutningen om den nye hjemmeside er truffet af den tidligere bestyrelse og det er bl.a. fordi, den eksisterende hjemmeside er lavet i et ikke helt nutidigt program. Den nye hjemmeside bliver mere fleksibel. Udgiften er omkostningsført 2023.

  • Et medlem spørger til el-ladestandere:
    Ja, det er en supergod ide med ladestandere! Vi har allerede været i kontakt med DGU, og er i gang med at se på de muligheder, der er.

  • Hvad kommer der til at ske med shoppen, når Golfshoppen.com stopper i Køge Golf Klub?
    Vi arbejder med forskellige muligheder ift. ny forpagter, og så snart der er en aftale på plads, så melder vi det ud til medlemmer og samarbejdspartnere.

  • Hvad sker der med åbningstiderne i Golfshoppen i Køge Golf Klub?
    Golfshoppen.com har svært ved at finde personale til alle dage fra tidlig morgen til sen aften, så derfor er åbningstiderne derefter. Til gengæld er selvbetjeningsafsnittet i Golfshoppen åbent hver dag hele dagen.

  • Et medlem spørger, om vi passer på vores personale i administrationen?
    Bestyrelsen prøver på at passe på personalet, og i den forbindelse vil vi orientere om, at der er dage, hvor bemandingen på kontoret er begrænset enten pga. møder eller pga. hjemmearbejdsdage, som er nødvendige for at nå presserende opgaver.

  • Husker de respektive bestyrelsesmedlemmer at besøge de udvalg/klubber i klubben, som de er kontaktpersoner for?Bestyrelsen kommer meget gerne på besøg hos udvalg og klubber i klubben, men disse er også meget velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis der er noget, de skal inddrages i. Man kan at skrive på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

  • Er der noget nyt om Stevnsvejen?
    Golfmanager Flemming Djarn og Claus Oxfeldt deltog i borgermødet, der blev afholdt den 3. juni i Ravnsborg-hallen. Det er også et punkt ved næste bestyrelsesmøde, som afholdes tirsdag den 25. juni. Mere information om Stevnsvejen kommer i referatet fra dette bestyrelsesmøde.

  • Hvorfor klipper greenkeeperne ikke hullerne modsat hul-rækkefølgen?  
    Der klippes med hullerne, fordi det er den mest effektive måde at få klippet hele banen igennem på på kortest mulige tid.

  • Frivillige  i Køge Golf Klub får 1 greenfeebillet, og tidligere fik man 2. Hvorfor er der forskel?
    I 2023 fik de frivillige 3 greenfeebilletter (1 til Køge Golf Klub og 2 til en af vores venskabsklubber).
    Tidligere har det være 2 til Køge og 2 til en venskabsklub. Det varierer ift., hvad vi har på lager af billetter til vores venskabsklubber.

  • Tidligere lavede man hvert år en Arbejdsmatch, når sæsonen startede. Hvorfor gør man ikke det mere?
    Et godt spørgsmål som vi vil overveje igen til den nye sæson. De sidste par år har det i stedet været Sportsafdelingen, der stiller med hænder 2-3 gange i løbet af året til at hjælpe greenkeeperne med diverse opgaver.

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

XL Byg web

726 GLB logo negativ med flade print small web

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.