• Efterårstilbud til nye medlemmer!

    Bliv medlem nu, og få resten af sæson 2024 og hele sæson 2025 med i prisen! Pris kun kr. 5500,-

    Læs mere

  • Stort tillykke til elitepigerne!

    En flot sølvmedalje til Køge elitedamer

    Læs mere

  • 1
  • 2
  • 3

En flot sølvmedalje

I weekenden den 14.-15.09. skulle Danmarksturneringen finde sin vinder på Royal Oak. For første gang var Køge repræsenteret i finalespillet. Pladsen var kommet i hus efter en flot sæson, hvor det blev til en 1. plads i østpuljen. Det betød at Køge skulle møde nr. 2 fra vestpuljen i semifinalen, som var Vejle.

Vi startede kl. 7.30 med 2 foursomes. De første der gik ud var Christina og Julie. De kom hurtigt 4 up, men Vejle bed fra sig og fik hentet lidt ind igen. Efter stabilt spil endte det med en 3/1 sejr til Køge. I den anden foursome spillede Laura og Caroline. De levnede ikke Vejle-spillerne mange chancer og vandt overbevisende 5/4. Derfor var humøret højt, som det har været mange gange i år.

Singlerne startede kl. 12.30 efter frokostpausen. Først ude var Christina, derefter fulgte Laura, Julie og Caroline. Laura og Julie ville gerne have det hurtigt overstået og efter flot golf havde de vundet henholdsvis 4/3 og 7/5, og sikret Køge sejren. Christina vandt 2/0 og Caroline delte sin match. Sejren endte på 11-1 og en plads i finalen.

Finalen blev spillet mod Smørum, som har vundet de sidste 2 år. I løbet af sæsonen havde Køge spillet mod dem 2 gange med en sejr og en uafgjort, så vi vidste, at det ikke var umuligt. Foursomes startede igen kl. 7.30 og først ude var Christina og Julie. De mødte en stærkt puttende foursome. De holede bl.a. putts på 16, 10, og 8 meter på de første 9 huller. Det fortsatte de desværre med på bagni og derfor vandt Smørum komfortabelt 5/4. I den anden foursome med Laura og Caroline var det mere lige, men dog med Smørum i front det meste af vejen. Da der manglede 2 huller, var Smørum 2 up, men med en flot slutspurt vandt Køge begge huller og sørgede for, at vi kun var bagud 3-1.

Sidst vi spillede mod Smørum vandt vi 3 singler, så vi så stadig muligheder for at få guldet med hjem. Igen startede Christina ud, men det var mod super putteren fra Smørum og det endte desværre med et nederlag på 4/3. I de næste 3 singler var det meget lige. Laura kæmpede sig ud på hul 18 og imens hun spillede det hul, vandt først Julie 2/1 og Caroline kom 1 up efter hul 17. Så derfor spurtede vi alle op til 18 green for at følge dramaet. Desværre endte det med en 1/0 sejr til Smørum og de havde derfor sikret sig guldet, inden den sidste single var færdigspillet. Caroline vandt sin single 1/0 og sammenlagt vandt Smørum en meget spændende finale med 7-5.

Holdet vil gerne takke alle som kom over og støttede os i weekenden.
Næste år håber vi, at vi kan rykke et trin op på skamlen.

Holdet bestod af:
Caroline Engelbredt, Laura Frederiksen, Julie Frederiksen, Christina Kuld, holdkaptajn Preben Langfeldt og træner Marc Molin.

14

Køge Golf Klub Sponsor

KET Nordic 500px web

Køge Golf Klub Sponsor

Thyme web

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10

Topmenu

Hovedmenu

Medlemslogin

OBS! Dette er ikke GolfBox login, benyt ikonet til højre.