Referater af 5. og 6. spillerunde i Danmarksturneringen
Damer, 1. division øst
I weekenden blev 5. og 6. runde i Danmarksturneringen spillet og opgaven var klar. Den ene kamp skulle vindes, så ville vi vinde puljen.
Lørdag spillede Køge på udebane mod Smørum, som lå sidst og lignede en overkommelig modstander. Smørum valgte dog at tage nogle af de bedste spillere med på deres 2. hold for at sikre sig, at de ikke ville rykke ned. Her kan nævnes Cecilie Leth-Nissen med hcp +4,7 og Amalie Leth-Nissen med hcp +7,0. Efter formiddagens foursomes var Køge dog foran 3-1 efter at først Christina holede et langt putt for birdie, så matchen blev vundet og bagefter gjorde Laura hende kunsten efter for at dele. Vi følte i frokosten, at det så fornuftigt ud, men det blev desværre til 3 tabte singler og dermed tabt kamp på 7-5.
Søndag skulle Køge møde Mølleåen på hjemmebane. Efter foursomes stod det 4-0 til Køge og humøret var derfor højt under frokosten. I singlerne om eftermiddagen blev det til 2 sejre til hvert hold og dermed en 8-4 sejr til Køge og vindere af puljen.
Holdet bestod begge dage af Alvilda Wiberg, Laura Frederiksen, Julie Frederiksen og Christina Kuld.
Holdet skal nu spille om oprykning til Elitedivisionen lørdag den 16. september mod Hjortespring i Gilleleje Golfklub.
Damer, kval. rækken øst
Så nåede vi til sidste weekend af Danmarksturneringen, og vi vidste, hvad opgaven bestod i.
Lørdag skulle vi spille hjemme imod Harekær, og vandt vi denne match, var vi sikre på at vinde vores pulje. Så alle var opsat på at finde deres bedste spil frem – og det lykkedes gudskelov. Matchen endte 6-3.
Lørdag spillede vi i Midtsjælland og kunne slutte weekenden med en sejr på 9-0
Vi skal derfor spille om oprykning til 2. division.
Det foregår den 16. september på Sorøs bane.
Holdet bestod af følgende spilleder:
Hannah Ritter, Lea Felby, Vilma Wiberg, Nana Bork, Katrine Oxfeldt & Rikke Thomassen.
Herrer, 1. division øst
Herrer, 3. division øst
Herrer, 4. division øst
Herrer, kval. rækken øst
Den sidste spilleweekend er spillet og vi havde en lille chance for at kunne nå en 2. plads i puljen. Dette ville kræve 2 sejre og at andre matcher flaskede sig til vores fordel.
Vi spiller ude mod Vallø lørdag som ender uafgjort 6-6.
Vi vinder vores 3 singler og taber begge foursomes.
Søndag var det hjemme mod Skovbo, som havde meget at spille for, da de muligvis kunne vinde puljen. Men selvom vi ikke havde mere at spille for, ville vi ikke give noget væk, og hele holdet spillede stærkt og vi sejrede 10-2.
Holdet bestod af følgende:
Nicolaj K Jørgensen, Karsten Klint, Claus Lyster, Søren Stryger, Klemme S Madsen, Frederik Bressendorff og Jesper Bressendorff.
Tak til alle der har været inde over holdet i indeværende sæson.
Vi ser frem mod næste sæson.
Senior, kval. rækken øst
I sidste runde skulle vi bruge et point i en af de sidste 2 matcher for at sikre puljesejren.
Vi startede hjemme lørdag mod Trelleborg - og begge hold havde ændret lidt på holdsammensætning ift. mødet hos dem. Det blev til en sikker sejr på 9,5-3,5, hvor der var 4 sikre Køge-sejre på hul 10-15, en delt foursome og et enkelt nederlag på hul 16. Med det resultat var første delmål om oprykningsspil en realitet 🙂
Holdet bestod af:
Anja Schrøder, Pia Jarlstrøm, Henrik Zacho, Niels E. Jensen, Klaes S. Madsen, Jesper Mansa og Thomas Toft.
Efter sejren var det direkte til Bornholm for Pia, Henrik, Klaes og Jesper, hvor Mette Zacho, Thomas Engelbredt og Michael Randers var kørt i forvejen lørdag morgen.
Det skulle vise sig, at det var godt sejren blev sikret lørdag, for Old Course i Rø er en rigtig hjemmebane. Forholdsvis kort bane hvor placering - og ikke mindst kendskab til ofte ulæselige greens - viste sig som en stor hjemmebanefordel.
Selvom vi på papiret havde noget lavere hcp i de fleste matcher, så var hjemmebanefordelen for stor - og vi måtte tage fra solskinsøen med et nederlag på 8-5.
Så nu gælder det oprykningsspil (som er slagspil) søndag 17. september i Odsherred. Vi krydser fingre for, at det bliver i år, vi kommer i top-2 blandt de 6 hold 🙂
Veteraner, kval. rækken øst
Superveteraner, kval. rækken øst
Lørdag den 12. august spillede Køges superveteranhold (70+) i kvalifikationsdivisionen på hjemmebane mod Hedeland, og om søndagen spillede vi ude mod Hjortespring. Vi må indrømme, at det har været op ad bakke i år.
Alle kæmpede deres bedste, men såvel Hjortespring som Hedeland var igen for store mundfulde.
Nederlag på henholdsvis 12-1 og 10-3 (set med fodboldøjne) kendetegner dog ikke styrkeforholdet fuldt ud, da stort set alle vore spillere langt inde i matcherne kunne have vundet deres kampe.
Vort ene point om lørdagen (for at undgå en "sæk") sørgede Bodil for. Også stor ros og tak til Torben Sørensen og Jens Peter Udsen for henholdsvis 2 og 1 points ude mod stærke Hjortespring om søndagen. Torben vandt sikkert 4/2, og Jens Peter spillede i 1. herresingle uimponeret lige op mod den i mange år suveræne Danmarksmester i seniorrækken og veteranrækken, Ivan Dueholm.
Faktum er, at holdet herefter sluttede som nr. tre og næstsidst i puljen – Hjortespring 12 points, Hedeland 8 points, Køge 2 points og Næstved 2 points - men heldigvis var vi bedre end Næstved indbyrdes.
Vi prøver igen næste år og håber på lidt mere humane modspillere.
På holdet spillede i weekenden Bodil Henningsen, Jens Peter Udsen, Nils Østergaard, John Grynnerup, Torben Sørensen, Helle og Ole Therkildsen samt Randi og Dieter Schneider.










