Familiedag i Køge Golf Klub
Vi inviterer til en hyggelig og sjov familiedag i Køge Golf Klub:
Søndag den 13. september kl. 10.00–13.00.
Dagen er for hele familien – uanset om I aldrig har prøvet golf før, eller om I bare er nysgerrige på sporten. Det vigtigste er, at vi får nogle hyggelige timer sammen og prøver kræfter med golf på en afslappet måde.
Vi mødes foran klubhuset kl. 10.00. Herefter bliver der mulighed for at prøve forskellige aktiviteter og stationer, blandt andet:
- Driving range
- Putting
- Golfsimulator
- Godzilla
- Biodiversitet
- En lille tur ud på banen
Efter aktiviteterne samles vi til lidt at drikke og en hyggelig snak om golf. Her vil I også få mulighed for at høre mere om Køge Golf Klubs tilbud og vores særlige Familiebonus ordning.
Husk at tage tøj på efter vejret samt praktiske sko.
Familiedagen gennemføres uanset vejret.
Vi sørger for udstyr og bolde.
Tilmelding
Tilmelding senest den 30. juli på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi glæder os til at se jer til en sjov, aktiv og afslappet dag i Køge Golf Klub!










