Ny lokalregel (pkt. 8)
for spil på Sydbanens hul 2
- Provisorisk bold for en bold i et strafområde, gælder kun ved spil af hul 2
Hvis en spiller ikke ved, om bolden er i strafområdet på hul 2, kan spilleren, i modsætning til Regel 18.3a, spille en provisorisk bold efter en af de 3 lempelsesmuligheder for et strafområde i Regel 17.1d.
Når det skal afgøres, om den provisoriske bold bliver bolden i spil som normalt efter Regel 18.3:
a) hvis den oprindelige bold findes i strafområdet inden for 3 minutters søgetid – så kan spilleren vælge at fortsætte enten med den oprindelige bold, som den ligger eller med den provisoriske bold med et strafslag.
b) hvis den ikke findes inden for 3 minutters søgetid eller det er blevet en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområdet – så bliver den provisoriske bold spillerens bold i spil med et strafslag.
Henvisninger (se golfreglerne):
- Regel 18.3 Provisorisk bold
- Regel 18.3a Hvornår en provisorisk bold er tilladt
- Regel 17.1d Lempelse for bold i strafområde
Ved spil af den provisoriske bold må spilleren bruge lempelsesmuligheden fra forrige sted (se Regel 17.1d, stk. 1), lempelsesmuligheden på flaglinjen (se Regel 17.1d, stk. 2) eller hvis det er et rødt strafområde, den sidelæns lempelsesmulighed (se Regel 17.1d, stk. 3). Hvis en droppezone er tilgængelig for dette strafområde, kan spilleren også bruge denne lempelsesmulighed.

Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i et rødt strafområde, og spilleren ønsker at tage lempelse, har spilleren tre muligheder, hver med ét strafslag. Spilleren må enten:
- Tage lempelse fra forrige sted ved at spille en bold fra et lempelsesområde i forhold til, hvorfra det forrige slag blev udført.
- Tage lempelse på flaglinjen ved at droppe en bold uden for strafområdet ved at holde punkt X mellem hullet og det punkt, hvor bolden droppes.
- Tage sidelæns lempelse (kun rødt strafområde). Referencepunktet for at tage lempelse er punkt X, og en bold skal droppes i og spilles fra et lempelsesområde på to køllelængder, og som ikke må være nærmere hullet end punkt X.







