• Bliv golfspiller på en weekend

    Kun kr. 1500,-

    Læs mere

  • Bliv medlem for kun kr. 5700,-

    Godt tilbud til nye medlemmer!

    Læs mere

  • Bliv Greenfee medlem i Køge Golf Klub

    Incl. DGU kort og 2 x greenfees. Pris kun kr. 1300,-

    Læs mere

  • Velkommen til TrackMan range

    Lys på drivingrange til kl. 22.00
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Referater af 3. og 4. spillerunde i Danmarksturneringen

Damer, elitedivision øst

Den 20.-21. juni blev anden weekend af Danmarksturneringen spillet og 1. holds damerne, som spiller i Elitedivisionen, skulle på jagt efter deres først point.

Lørdag gik turen til Hillerød, et sted hvor vi aldrig har vundet. Efter flot spil vandt Rikke Thomassen og Christina Kuld deres foursome 2/0. I den anden foursome spillede Julie Frederiksen og Caroline Engelbredt en rigtig god match og vandt sikkert 7/6. Så inden singlerne stod det 4-0 til Køge og humøret var højt i frokostpausen. Vi vidste dog at arbejdet ikke var færdigt endnu og alt kan jo ske i hulpilsmatcher. Julie Frederiksen og Christina Kuld tabte desværre deres singler, men Caroline Engelbredt vandt en flot sejr og efter et stort comeback fra Laura Frederiksen, vandt hun også sin match og dermed var en sejr på 8-4 en realitet.

Søndag kom Ledreborg på besøg i Køge. En kamp vi skulle vinde, for stadig at have en chance for at nå finalespillet for 3. år i træk. Det blev nogle tætte matcher og begge foursomes kom helt til hul 18. Det endte med en sejr til hvert hold. Caroline Engelbredt og Julie Frederiksen vandt og Rikke Thomassen og Christina Kuld tabte. 2-2 efter foursome og en spændende eftermiddag ventede efter frokost. Her vandt først Laura Frederiksen 4/3 og derefter fulgte sejre til Christina Kuld på hul 18 og Julie Frederiksen på hul 16 og en holdsejr var nu sikret. Alle fulgte nu Caroline Engelbredt på de sidste par huller, men hun måtte desværre se sig slået 1/0. Holdet vandt derfor 8-4.

Inden weekenden lå vi på sidste pladsen, men er nu rykket op på 2. pladsen. Næste gang er den 8.-9. august mod henholdsvis Smørum og Hillerød, og forhåbentlig kan vi holde fast i vores 2. plads.

Holdet bestod af:
Julie Frederiksen, Laura Frederiksen, Caroline Engelbredt, Rikke Thomassen og Christina Kuld

 

Herre, 2. division øst 

 

Herrer, 3. division øst 

 

Herrer, 4. division øst

3. holdet fortsatte de stærke takter i Danmarksturneringen med endnu en weekend fyldt med godt spil, spænding og to vigtige sejre

Lørdag gik turen til Greve, der inden runden toppede tabellen og derfor ventede som en af sæsonens hidtil største udfordringer. Vejrudsigten lovede både lyn og torden, men heldigvis var det eneste, der for alvor tordnede derudad, Køges unge drenges drives.

Særligt Mads Carl Stryger og Lukas Lundgren Graversen leverede imponerende præstationer ved at besejre spillere med lavere handicap på papiret. Det er stærkt under alle omstændigheder, men endnu mere imponerende på udebane, hvor hjemmebanefordelen normalt spiller en væsentlig rolle.

Kampen blev tæt og velspillet hele vejen igennem, men Køge trak det længste strå og kunne tage hjem med en flot sejr på 7-5. Resultatet kunne faktisk have været endnu større, hvis ikke den sidste foursome var løbet ind i en modstander, der på de sidste tre huller pludselig fandt putteren frem fra øverste hylde. Tre lange putts fra 10-18 meter på de sidste tre huller satte en stopper for yderligere point til Køge.

Søndag stod den på hjemmekamp mod Skovbo, som inden runden befandt sig i den modsatte ende af tabellen. Selvom modstandernes handicap ikke umiddelbart virkede skræmmende, ved enhver, der har spillet hulspil, at scorekortet sjældent fortæller hele historien.

Det viste sig også at blive en langt tættere affære end slutresultatet antyder. Stort set alle matcher var åbne til det sidste, og flere blev først afgjort på de afsluttende huller. Én match blev vundet på 17. hul, mens to matcher først blev lukket på 18. tee. Da røgen havde lagt sig, kunne Køge dog notere endnu en stærk sejr på 9-3.

Med weekendens to sejre har holdet nu maksimumpoint efter fire spillerunder og indtager førstepladsen i puljen med fire sejre i fire kampe.

Nu venter en velfortjent sommerpause, inden de afgørende kampe skal spilles efter ferien. Hvis holdet kan fortsætte det flotte spil, er der gode muligheder for at sikre oprykning og sætte kronen på en allerede imponerende sæson.

 

Herrer, 5. division øst 

I denne weekend har vi haft et par hårde dage.

Lørdag spillede vi i CGC, hvor vi mødte deres 2. hold, så der skulle vi virkelig spille op til vores bedste for at få point med hjem. Dette skete desværre ikke, så vi taber 8,5-3,5. Et par lyspunkter er at Michael igen vandt hans single, samt at Karsten og Jesper lavede et af de sjældne comebacks. De var nede med 4 med 4 igen. Herefter vindes de sidste 4 huller og de deler matchen. Klemme og Frederik kommer også helt frem til hul 18, hvor de desværre taber efter at Frederik skal til at slå ind til greenen da der kommer en vildt faren bold og rammer ham på benet - men dog ikke værre end han kan spille færdigt med lidt smerter.

Søndag var det hjemme mod Vallø, hvor det er deres 1 hold vi møder, så igen skulle der virkeligt godt spil til for at vinde.

Michael vinder igen og har nu vundet alle hans matcher. Simon fik debut på 4. holdet i weekenden. Han har lært en masse, men taber desværre begge dage. Frederik og Klemme kommer igen til hul 18, men igen gik det ikke deres vej og de taber igen.

Dagen blev ikke som håbet, da vi taber 10-2.

 

Holdet bestod i weekenden af:
Michael Pedersen, Simon Deleuran, Mikkel B Nielsen, Klemne S. Madsen, Frederik Bressendorff, Karsten Klint og Jesper Bressendorff.

Senior, kval. rækken øst, pulje 2 

Det var med spænding, at vi fulgte vejrudsigten for lørdag, som i løbet af ugen både bød på sol, skybrud og torden. Det blev heldigvis kun til masser af sol (indimellem også lidt for meget - så det var godt, vi var ude som første hold på vores smukke og velholdte bane. Kæmpestor ros til vores greenkeepere for den flotte bane!

Vi mødte Dragør, som på papiret var favoritter med lavere hcp. i 5 af de 6 matcher. Det skulle heldigvis blive en god dag - og det blev til en forholdsvis komfortabel sejr på 10-3. Thomas (som skulle hurtigt hjem) brillierede med en sejr allerede på hul 14 i 1. singlen, mens resten 3 blev afsluttet på hul 17 og 2 kampe nåede til hul 18.

Holdet bestod af:
Mette Zacho, Johnny Krogh, Nikolaj Larsen, Kenneth Millard, Thomas Toft, Anja Schrøder og Michael Randers.

Søndag var det så udebane i Harekær (som vi vandt 12-1 over i Køge) - og denne gang var det os, der havde lavest hcp. I 5 ud af 6 matcher. Det blev en meget lige og spændende match og vi endte med at vinde 7/6. Johnny stod for største sejr på hul 14 - og de andre sejre var på hul 17 og 18 - samt en delt match.

Holdet var næsten det samme som lørdag - dog var Pia Jespersen med i stedet for Anja.

Da Dragør samtidig vandt hjemme søndag over Ishøj, bliver det en spændende sidste runde i august, hvor vi med sejre i begge de sidste kampe, vil vinde puljen.

 

Senior, kval. rækken øst, pulje 3

Vi spillede i Køge mod Trelleborg om lørdagen, og Trelleborg fik en snitter på 13/0 med hjem. Den sportslige værdi var svær at få øje på

Om søndagen var det en anden sag mod Korsør på udebane. Der blev kæmpet alt, hvad vi kunne og 4 matcher gik hele vejen til hul 18, men marginalerne var imod os og vi tabte 9/4.

Vi fører stadig puljen og vi kan selv afgøre det, så sæsonens mål om oprykningsspil kan blive indfriet. Det var dog endnu en hyggelig weekend med masser af smil og super god holdånd.

 

Veteraner, kval. rækken øst

Hr. og Fru Foursome havde en hård weekend mod modstandere, der både mestrede kunsten at finde huller i trækronerne og direkte i koppen. Det ene hold slog elegant igennem fem tætte trækroner og ramte kun to blade og en fjer. Det andet hold vurderede, at putteren var overflødig, og chippede bare direkte i. Det nød vi i begrænset omfang.

Iserhorst er også glad for opvisning og ventede derfor lørdag helt til hul 17, hvor der endelig var tilskuere, før sejren blev cementeret med et 20 meter chip direkte i koppen.

Nomand er sit sædvanlige beskedne jeg og vandt derfor “kun” med 5/4 og 4/3, for dog at efterlade modstanderne med en smule værdighed, hvorimod Zacho delte bøllebank ud med 2/1 og 5/4 og underviste undervejs i golfregler og hjalp endda den svagtseende modstander med at finde sine bolde.

Per gav den gas og vandt flot lørdag. Søndag er lagt i arkivet under “ingen yderligere kommentarer”. Lone Hartung bryder sig ikke om at vente på, at vi andre kommer ind, så hun venter som regel med at vinde til hul 18 — også selvom det kræver at give modstanderen 4 hullers forspring først.

Summen af kardemommen: En flot sejr på 10/3 lørdag og et snævert 6/7-resultat søndag. Vi kan stadig vinde puljen, og planen er enkel: Vi vinder vores kampe i august.

 

Superveteraner, kval. rækken øst

Superveteranerne spillede lørdag den 20. juni 2026 hjemme mod Sydsjælland. Køge taber kampen 9-4. 

Tak til alle spillere for at stille op i varmen og ros til Dieter Schneider og Torben Sørensen for at vinde med henholdsvis 7/5 og 3/2. 

Alle matcher blev desværre afgjort inden vores smukke og udfordrende 18. hul. 

 

Ungdom, kval. rækken øst

301831043 572794421137753 4085268663123483134 n

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor
Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

autohjornet koge web

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu