OLDTIMERS

 

Orientering fra sæsonafslutningen 7. oktober 2026

Sæsonafslutning 2026 startede som sædvanlig med en lille én og uddeling af gufposer, inden der blev truttet start til dagens holdmatch (3 bedste scores) på Sydbanen. Vi kunne nyde at spille i pragtfuldt sensommervejr – de første 9 huller – for herefter skete et skift til stille regn resten af matchen.

De medlemmer, der skulle spille 9 huller stableford på Nordbanen, startede ca. samtidig med regnen.

Efter spillet samledes vi 73 i restauranten, hvor vi kunne gå i gang med den lækre frokost. Før kaffen og desserten uddelte vi præmier til vinderne i september måneds matcher.

Under kaffen fortalte Carsten lidt om sæsonen 2026:

Vi har været 91 fuldtidsmedlemmer og 5 flexmedlemmer. Nogle er startet som flex-medlemmer, men er i løbet af sæsonen skiftet til fuldtids.

I gennemsnit har vi i denne sæson kun været 49 Oldtimers-spillere på banen i onsdagsmatcherne. Det er lidt mindre end sidste år. Carsten spurgte undrende forsamlingen, hvorfor kun ca. halvdelen af vore medlemmer deltager om onsdagen. Der har været enkelte regnvejrsdage, men ellers kan vejret ikke alene være årsagen.

Carsten opfordrede derfor forsamlingen til at hjælpe med at skaffe flere medlemmer i Oldtimers-klubben. Vi opfordrer til, at potentielle medlemmer ”kommer og prøver” ved f.eks. at spille flex et par gange, hvis man vil se os an. Vi er ikke en lukket klub med langsomme, kedelige medlemmer.

Oldtimers årlige 2-dages ude-tur gik til Møn Golf resort i august med 2 gange spil på Møn banen og overnatning på Hotel Præstekilde ved banen. Denne gang kørte vi selv og kunne derfor køre lidt senere hjemmefra. Det er vores indtryk, at der var tilfredshed med denne model.

Derfor arbejder vi videre med den model for næste år, hvor vi allerede nu har aftalt, at vi skal spille Odsherred og bo på Hotel Højbysø. Dato kan allerede skrives i kalenderen nu, for turen afvikles 18.-19. august 2027. Detaljerne til turen kommer senere.

Venskabsmatchen i juni 2026 blev en stor succes med deltagelse af 40 Oldtimers og 65 spillere fra vore venskabsklubber. Vi har aftalt med klubben, at vi også kan afvikle venskabsmatch næste år. Datoen bliver onsdag den 9. juni 2027.

Årets julematch, der sponseres af SuperBrugsen Havdrup, bliver afviklet onsdag den 25. november 2026 som tidligere år med 9 hullers spil på Nordbanen med efterfølgende frokost og banko. Invitationer udsendes inden længe, men vi kan afsløre, at vi har mulighed for at sætte prisen for deltagelse til 100kr.

Herefter blev der uddelt flotte præmier for dagens matcher og vinderne af årets eclectic turnering. SuperBrugsen Havdrup var sponsor på dagens matcher. Resultaterne kan ses på hjemmesiden.

Georg bad herefter om ordet og takkede på vegne af Oldtimers-medlemmerne udvalgets 5 medlemmer, og vi blev flot begavet hver med en dejlig kurv med vin og guf. Stor tak til alle for det.

Tak til Oldtimers sponsorer: SuperBrugsen Havdrup, TandProtetikeren, Restaurant Køge Golf Klub og Endeavour.

Tak til alle spillerne i Oldtimers for en god sæson, der først slutter helt med den nævnte juleturnering, som vi håber, at medlemmerne bakker op om.

Med venlig hilsen

Oldtimers-udvalget

 

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

Køge Golf Klub Sponsor

301831043 572794421137753 4085268663123483134 n

APH klinikken web

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Topmenu

Hovedmenu